Sunday Sep 27 2015

DGI Oplevelsesløb, Nationalpark Skjoldungernes Land

Boserupvej 84, Roskilde 4000, Denmark Christina Nielsen DGI Midt- og Vestsjælland
  • Where Roskilde,
    Denmark
  • When Event Start
    10:00

Find roen, sæt dine sanser i spil og få en unik løbeoplevelse i Nationalpark Skjoldungernes Land. På de to løberuter kommer du tæt på Boserup Skov, Roskilde Fjord og Roskilde by – en ny løbeoplevelse med natur og kultur i højsædet!
Før løbet er der et oplæg ved naturvejleder på stedet. Efter løbet serveres der lækre små forfriskninger lavet af lokale råvarer.

Distancer:
- 9 km skov, fjord og kulturhistorie – en flot og bumlet tur, der går ind i naturen og sindet
- 13 km skov, fjordkyst og verdensarv – en flot, hård tur, hvor vi løber 1000 år tilbage i tiden
Vælg mellem 6 eller 7 min/km

I løber i mindre grupper ledet af løbeguider, der viser vej og fortæller undervejs

Løbets temaer:
(9 km) Fra Boserupgård løber vi mod nord til Nattergalevigen. Langs stranden og skovbrynet fortsætter vi til toppen af den dramatiske Lerskrænten, hvorfra der er et fantastisk vue over Kattinge Vig med den mærkelige Ringøen set fra oven. Videre mod syd kommer vi i skoven forbi gravhøje og den mystiske Boseborg. Efter 4½ km forlader vi skoven ad en smal marksti med et godt kig til Roskilde Domkirke. Derfra løber vi gennem det 200 år gamle sindshospital Sankt Hans, som blev lagt ud til fjorden og tæt ved skoven, fordi natur er godt for sjæl og krop. Gennem Sankt Hans Have til kanten af Kællingehaven, hvorfra vi returnerer mod vest langs strandkanten mod den flotte, historiske Roskilde Fjord. Vi løber over gammel bispejord og forbi stilleområdet i Boserup Skov for at nå Boserupgård med kroppen fyldt af oplevelser fra 9 intense nationalparkkilometer.



(13 km) De første 9 km er identiske med ovenstående. Men fra Kællingehaven går det videre mod Sankt Jørgensbjerg landsby og- kirke med landets ældst bevarede murværk fra ca. 1025. Herefter en hård opstigning på 45 højdemeter forbi Sankt Hans Kilde for at nå Roskilde Domkirke, som er verdensarv bl.a. pga. sin helt enestående arkitektur. I Roskilde samlede Harald Blåtand kongemagt og kirkemagt – herfra opbyggedes det kristne rige. Fra Provstemarken har vi som Kong Harald et storslået syn over en essentiel del af riget: Roskilde Fjord, vikingernes vigtige vandvej.  Vi løber ned til vikingeskibene og fornemmer vikingernes utrolige ingeniørkunst og naturviden. Pludselig er vi ude af by og havn, og kommer til den lystige Kællingehaven, hvorfra vi igen følger den anden rute (9 km ruten) tilbage til Boserupgård – med viden om, at vi har løbet lige dér, hvor også Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Biskop Absalon har gået.

Arrangør: DGI Midt- og Vestsjælland, Jyllinge Løbeklub, IK Hellas og Roskilde Mountainbike Klub og vorespuls.dk står bag denne event

Kontakt: DGI Midt- og Vestsjælland, Christina Otto Jensen, christina.jensen@dgi.dk, 79404667/40621214